Forleden dag havde jeg en konsultation med en skøn, men frustreret, hundeejer, som havde brug for min hjælp til at reducere sin hunds gøen. Den “skyldige” var Hugo, en charmerende lille Pomeranian, som havde fået en knap så charmerende vane med at gø for at få sin ejers opmærksomhed.
Konsultationen inspirerede mig til at skrive dette blogindlæg, ikke så meget pga. Hugo ( han er langtfra den eneste gøende hund jeg har mødt), men fordi jeg for nyligt var på kursus med Dr. Susan Friedman som inspirerede mig til at ændre min tilgang til at reducere opmærksomhedsgøen. Først og fremmest er det værd at vide, at hvis din hund gøer for at få opmærksomhed, så skyldes det højst sandsynligt, at den er blevet belønnet for det. Dvs. den har formentlig opnået at få opmærksomhed med sin gøen. Hvad enten det var skældud, at komme ud i haven eller noget helt tredje, så var det opmærksomhed. Mission accomplished.
Det er derfor, at den mest kendte og afprøvede måde at få sin hund til at opgive sin opmærksomhedsgøen er at ignorere den.
Simpelthen at undgå, at belønne hunden for dens adfærd, ved at undgå at give den opmærksomhed.
På den måde vil hunden til sidst opdage, at adfærden ikke kan betale sig - og opgive.
Lyder logisk ik?
Det er det også.
Det kan også godt virke.
MEN; der er en ulempe ved denne metode: den er SÅ svær at udføre for hundeejeren.
Den lyder enkel.
I teorien.
Men alle som har prøvet at leve med en opmærksomhedsgøende hund ved, hvor opslidende det kan være. Efter lidt tid er man klar til at tilbyde hunden hvad som helst bare for nogle få minutters stilhed.
Problemerne med udelukkende at ignorere opmærksomhedsgøen
Der er altså ikke som sådan noget galt med at ignorere en opmærksomhedssøgende adfærd. Men teknikken har nogle ulemper:
1. Hunden vil begynde at intensivere sin gøen, når den opdager, at det ikke længere virker som før.
Din hund bliver forståeligt nok frustreret, når noget som har fungeret en million gange, pludselig ikke længere fungerer.
Har du nogensinde prøvet at komme til at sætte den forkerte nøgle i din hoveddør, og blive overrasket over at nøglen pludselig ikke virker mere?
Du VED jo at den bør virke, så du begynder at bruge flere kræfter på at få den ind i låsen. Måske får du endelig tvunget den ind i låsen, og bakser nu med at tvinge den rundt. Vores instinktive reaktion er at intensivere vores indsats. Bruge flere kræfter. Hvorfor virker lortet pludselig ikke??!
Frustrerende, ik?
Den følelse af frustration er faktisk heller ikke rar for vores hunde.
2. Der er overhængende risiko for, at du på et eller andet tidspunkt kommer til at give efter - og alligevel belønne hunden for dens gøen.
Måske har du hovedpine den dag.
Eller et vigtigt Zoom-møde.
Det er menneskeligt.
Men nu har du lært din hund, at det er den super-intensiverede adfærd, der skal til for at få belønningen. Dvs. du har nu faktisk forstærket den uønskede adfærd.
Det du har gjort er nemlig det som kaldes variabel forstærkning, hvor du kun belønner en gang imellem (ligesom at vinde Jackpot på skrabeloddet), og dét skaber en enormt stærk adfærd (tænk blot på ludomani).
3. Teknikken tager ikke højde for selvforstærkende adfærd
Hvis din hund begynder at elske at gø, ikke fordi det udløser en belønning i form af opmærksomhed, men fordi det bare føles rart at gø - så kan det ikke ignoreres væk.
Din hund belønner nemlig blot sig selv ved at gø.
4. Der er høj risiko for tilbagefald
Når man “slukker” en adfærd ved at ignorere den, så er der altid en høj risiko for at den dukker op igen af sig selv.
Har du held med at ignorere den igen, er den hurtigere til at forsvinde de følgende gange - men det er da stadig irriterende at skulle igennem gang på gang.
SÅ!
Hvad nu hvis der var en bedre måde?
Lad os lige gå tilbage til Hugo, og min konsultation med hans ejer.
Først og fremmest, talte vi om, hvorfor mon Hugo udviste adfærden i netop dette tilfælde.
Hvad var mon omstændighederne der gik forud for den? Hugos ejer kunne fortælle, at hun ikke havde nået at være ude med ham så længe som de plejede, og at tidspunktet for vores konsultation i øvrigt lå på selv samme tidspunkt, som han plejede at få mad. Nu var det pludselig ikke spor mærkeligt at Hugo blev ved med at gø. Han fortalte faktisk blot sin ejer, at han var fuld af uforløst energi - OG at det var spisetid! Så spurgte jeg Hugos ejer, om hvad der mon gjorde, at han blev ved - hvortil hun ganske rigtigt svarede, at hendes “ah-ah” og “gå væk” og ubevidst kælen og klappen jo var rigeligt med belønning til at Hugo blev ved med at gø. Så vi prøvede noget andet:
Den bedste metode til at reducere din hunds opmærksomhedsgøen
Jeg bad Hugos ejer tage et lille tæppe frem og lægge det ved siden af sin stol.
Derefter fik hun Hugo ned at ligge ved hjælp af nogle lækre godbidder, som hun havde maaaange flere af i en pose på bordet.
Så gav hun Hugo godbidder, flere hurtigt efter hinanden, for at ligge pænt og stille på tæppet. Og så kastede hun en godbid væk og bad ham løbe efter den og spise den.
Det blev hurtigt en leg som han synes var rigtig sjov at gentage mange gange.
Han fandt også hurtigt ud af, at det kunne betale sig, at komme hen og lægge sig pænt og stille på tæppet og vente på godbidder.
Legen gav ham både opmærksomhed, godbidder, fysisk aktivitet og mental stimulering.
Det var faktisk et langt bedre udbytte end det han fik ud af sin opmærksomhedsgøen. Smart…. Og det ekstra fine ved denne teknik:
Lad os nu sige, at Hugo alligevel på et tidspunkt vælger at falde tilbage til sin gamle vane med at gø for opmærksomheden, og hans ejer så ignorerer den, så vil han dernæst prøve den anden teknik der virkede for ham:
nemlig at gå hen og lægge sig pænt og stille på tæppet.
BUM!
BELØN BELØN BELØN!!!
Hugo kan nu sammenligne den ene adfærd med den anden. Og når han oplever, at den ene virker langt bedre end den anden, så tager tingene fart!
Denne teknik kaldes differentieret forstærkning af en uforenelig adfærd.
Den kombinerer udslukning via ignorering med belønning af en alternativ adfærd for at reducere frekvensen af en uønsket adfærd. Sagt på almindelig dansk; Ved at ignorere den uønskede adfærd OG belønne for en alternativ adfærd, som er uforenelig med den uønskede adfærd, kan du få succes med at reducere din hunds opmærksomhedsgøen.
WAUW!
PS: resten af vores session foregik i fuldstændig fred og fordragelighed - med Hugo liggende pænt og stille på sit tæppe.
PPS: der findes mange forskellige former for gøen. Hvis du vil vide mere om dem, skal du gå til mit blogindlæg her.
Comments